Hvem er Rasmus?

Jeg er 36 år og genopstiller til kommunalvalget. Denne gang som Venstres borgmesterkandidat. Gennem de sidste 22 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.

Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede.

I dag sidder jeg i Økonomiudvalget og er næstformand i både Socialudvalget og Udvalget for Børn og Skole. Derudover har jeg arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.

Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.

Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.

Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og har i dag en lille konsulentvirksomhed hvor jeg hjælper foreninger og virksomheder med politisk interessevaretagelse. Tidligere har jeg bl.a. været ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjalp kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Derudover har jeg arbejdet for Fødevare-, Landsbrugs- og Fiskeriminiser Jacob Jensen.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]

Tillidsskolen – ikke Socialdemokraternes såkalde “lilleskole”

I Venstre tror vi på, at den bedste skole skabes af dygtige lærere, en stærk skolebestyrelse og skoleledelse med tillid til den enkelte skole - ikke af regler fra Christiansborg!

Derfor er jeg mega glad for, at Venstre, Danmarks Liberale Parti har lanceret idéen om tillidsskolen.

Tillidsskolen handler om at give skolerne frihed og ressourcer til at løse de udfordringer, de faktisk står med i hverdagen. Ikke mindst når det gælder uro i klassen og elever, der har brug for lidt ekstra støtte.

En løsning, der virker i praksis, er to-voksenordninger.

Jeg ved selv, hvor stor forskel det gør, når der er en ekstra voksen i undervisningen. Så kan den ene gennemføre undervisningen, mens den anden hjælper de elever, der har brug for støtte.

👉 Det skaber ro i klassen
👉 Det giver bedre læring
👉 Og det sikrer, at ingen børn bliver efterladt

For vi skal selvfølgelig ikke skubbe børn ud af fællesskabet, bare fordi de larmer lidt eller har svært ved at sidde stille. Vi skal finde løsninger, der hjælper dem – uden at det går ud over resten af klassen.

Venstres tillidsskole adskiller sig markant fra Socialdemokratiets forslag om en såkaldt “lilleskole”.

Idéen lyder måske tiltalende: Maksimalt 14 elever i en klasse. Men i virkeligheden rejser forslaget flere spørgsmål end svar.

👉 Hvad hvis der er 15 elever på en årgang?
👉 Eller 16? Eller 17?
👉 Hvor går grænsen egentlig?

Og vigtigst af alt: Problemet med uro og mistrivsel løses ikke automatisk ved at ændre et tal. Og sidst men ikke mindst, så betyder det at Socialdemokraterne detailstyre skolerne. Tror Mette og Holbæks borgmester virkelig på, at de er bedst til at styrer skolerne? Det mener jeg ikke!

Derfor tror jeg langt mere på frihed til lokale løsninger end på rigide regler.

Skoler er forskellige.
Børn er forskellige.

Og derfor skal løsningerne også være forskellige.

Tillid frem for detailstyring.
Frihed til forskellighed. 💙

DIN ARROGANTE NAR 🧐🤔

Nogle mennesker synes, jeg er en arrogant nar.
Og helt ærligt: sådan er livet. Man kan ikke – og skal ikke – være alles kop te.

Især i politik er det naivt at forvente, at alle kan lide én. Det følger næsten automatisk med, når man har holdninger – og står ved dem. Men ofte ændrer billedet sig, når man faktisk mødes og får talt ordentligt sammen.

Da jeg som nyvalgt 20-årig deltog i debatten om skolestruktur og lukning af to daginstitutioner, blev jeg mødt med alt fra råb til billedlige “rådne æg og tomater”.
Jeg var uvidende. En idiot. Arrogant. Og alt for ung til at vide noget som helst.

Men er alder og erfaring i sig selv en kvalitet?
Ikke hvis du spørger mig.

For uanset alder og CV handler politik i sidste ende om holdninger, normer og værdier. Og om et grundsyn. Mit er liberalt 💙
Det handler også om loyalitet over for sit parti – men først og fremmest om at være loyal over for sig selv. Og turde sige det upopulære og det svære. Men så er der igen risiko for at blive kaldt arrogant.

Den største storm, jeg har stået i, var min støtte til, at der måtte bygges en ny moské.
Her blev jeg kaldt landsforræder, islamelsker – og modtog endda beskeder om, at de ønskede mejetærskeren kørte mig ned.
Det ændrede ikke mit syn: Ingen skal knægte min ytringsfrihed.
Men igen: stemplet som arrogant og politisk tonedøv.

For nogle år siden meldte jeg mig ind i et netværk. Jeg kendte flere, men der var også én, hvor jeg tænkte:
“Hvad laver den dulle her?” (Skammer mig over min forudtagethed).
Hun tænkte samtidig:
“Hvad skal den arrogante politikersnude her?”

I dag er vi nogle af hinandens bedste venner – og griner af vores førstehåndsindtryk 😄

Og det var ikke første gang. For før det, blev jeg skældt huden fuld af hustruen til en af mine politiske kollegaer. Hun mente at jeg var den mest arrogante Venstreløve hun nogensinde havde mødt, og jeg vidste ikke en skid og noget som helst - i dag ses vi ofte til middage og hyggeligt samvær 🤩

Måske er pointen denne:
Mød mennesker med et åbent sind. Jeg prøver – også selvom det ikke altid lykkes.

Jeg ved godt at jeg måske kan fremstå arrogant, det er ikke min hensigt, så hvis du ser det, så kom og snak - jeg tror ikke det er så slemt som du måske tror 😉

De færreste kan reduceres til “en arrogant nar”.
Alle mennesker har følelser og kvaliteter – også selvom du ikke ser dem ved første øjekast.