Hvem er Rasmus?

Jeg er 36 år og genopstiller til kommunalvalget. Denne gang som Venstres borgmesterkandidat. Gennem de sidste 22 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.

Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede.

I dag sidder jeg i Økonomiudvalget og er næstformand i både Socialudvalget og Udvalget for Børn og Skole. Derudover har jeg arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.

Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.

Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.

Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og har i dag en lille konsulentvirksomhed hvor jeg hjælper foreninger og virksomheder med politisk interessevaretagelse. Tidligere har jeg bl.a. været ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjalp kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Derudover har jeg arbejdet for Fødevare-, Landsbrugs- og Fiskeriminiser Jacob Jensen.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]

Jeg går ikke på kompromis med mig selv 😃

Det lyder måske bombastisk – men for mig er det den vigtigste livssætning. Sådan lever jeg mit liv, og sådan bedriver jeg politik. Jeg skal altid kunne se mig selv i spejlet 🪞

Det betyder ikke, at jeg ikke kan ændre holdning. Det kan jeg.
Det betyder heller ikke, at jeg ikke kan indgå kompromisser. Det kan jeg også.

Men at gå på kompromis med mig selv, mine normer og mine værdier – det sker ikke. For i det øjeblik man gør det, begynder man at please andre, tilpasse sig stemninger og langsomt miste sig selv.

Og ja – i politik betyder det, at jeg indimellem står på kant med den offentlige opinion. Nogle gange også med mit eget parti. Af og til står jeg rimelig alene. Det lever jeg fint med.
Det er også derfor, nogle ynder at “kanøfle” mig 😉

Jeg er blevet kaldt rød, konservativ, ultraliberal og radikal.
Ærligt? Det siger nok mest om behovet for at putte folk i kasser 📦 – ikke om mine holdninger.

For jeg skifter ikke standpunkt, bare fordi partiet, pressen eller Facebook-kommentarfeltet peger i en anden retning.

Politik må aldrig blive jagten på likes 👍
For hvis det er drivkraften, ender man uden en grundholdning – og former sine meninger efter nuancerne i øjeblikket.
Livet ER fyldt med nuancer. Men det leves med en grundholdning. Min er liberal.

Jeg er borgerlig – men liberal før jeg er borgerlig.
Og venstremand før jeg er liberal 💙

Venstre er et bredt, liberalt parti. Det betyder uenigheder. Internt og eksternt.
Nogle gange kan det se ud som om, det stritter i alle retninger. Men det er en styrke.
Vi er ikke en velfriseret græsplæne eller en snorlige kornmark uden ukrudt 🌾😉

Netop derfor kan vi favne bredt – fra det radikale til LA, Moderaterne, dele af DF og DD og det konservative.
Venstre er et liberalt velfærdsparti med plads til forskellighed, uenighed og debat. Og det er præcis derfor, jeg elsker mit parti 💙

Men plads til forskellighed betyder også, at jeg nogle gange har holdninger, som nogle mener ligger uden for skiven 🎯
Tag debatten om moskébyggeri i Holbæk. Jeg var for. Andre var imod.
Carsten Andersen og jeg sagde det klart: Hvis Venstre stemmer imod, så står vi ikke samlet.
Vi endte med at stå samlet.

Efterfølgende fik jeg en mail fra en tidligere borgmester på over 80 år. Han skrev, at han støttede mig og mit frisind – respekten for andre mennesker. Den mail betød mere for mig end mange likes 👍

For politik handler for mig ikke om popularitet.
Det handler om holdninger, normer og værdier.
Det handler om at sige, hvad man mener – også når det koster.

Den dag jeg stopper med det, kan jeg ikke se mig selv i spejlet. Og så skal jeg ikke være i politik.

Politik handler ikke om at være mest populær.
Det handler om at træffe de valg, man oprigtigt tror på er de rigtige – også når de er upopulære.

Hvis alt var solskinshistorier, var der ikke brug for politikere ☀️

Jeg bliver indimellem mødt af politiske kollegaer – ofte fra den røde side – med budskabet om, at jeg er for kritisk. At jeg taler kommunen ned, og at jeg burde tale den mere op. For langt det meste går jo godt.

Og ja – lad os være ærlige: Der er meget, der fungerer. Dygtige og dedikerede medarbejdere, engagerede ledere og mange borgere, der hver dag får den hjælp, de har brug for. Det skal vi anerkende, og det skal vi sige højt.

Men hvis alt bare var solskinshistorier, så var der ikke brug for politikere, der tør sætte retning, prioritere og tage ansvar 🧭
Så var politik reduceret til kommunikation og klap på skulderen – ikke ledelse.

For hvorfor er vi egentlig sat i verden som politikere?
Er det for at lave Facebook-opslag med hurra-ord og fortælle, at man har været “i praktik”?

Lad mig være helt tydelig: Jeg går ikke i praktik. Det ville være forkert at kalde det. Jeg tager på besøg – for at opleve den virkelige virkelighed. Besøg, hvor man får et vigtigt og nødvendigt indblik i hverdagen tæt på borgere og medarbejdere. Men ligesom praktik giver også et besøg kun et begrænset – om end vigtigt – indblik.

Vores opgave er også – og måske især – at se på det, der ikke fungerer. Når jeg på ældreområdet bliver mødt med argumentet om, at “langt det meste jo går godt, så lad os fokusere på det”, så kan jeg kun være delvist enig.

Hvis vi oversatte den tankegang til noget andet, skulle vi så acceptere, at det kun er én ud af 100 – eller én ud af 1.000 – der kører i vandet på vej over Storebæltsbroen?
Nej. Jeg har en forventning om, at alle kommer helskindet frem.

Og der er desværre masser at tage fat på:
👉 Børn og unge i mistrivsel
👉 Massiv skolevægring
👉 Misvisende tal for skolefravær
👉 Manglende sygeundervisning
👉 Lovbrud i forhold til reducerede skoleskemaer
👉 Rygter om for lave takster på ældreområdet, så visiterede ydelser ikke leveres fuldt ud 👵
👉 Vedholdende meldinger om medarbejderflugt
👉 For lidt støtte til børn med særlige behov – bl.a. pga. en fejlslagen indsatstrappe
👉 En omgørelsesprocent i Ankestyrelsen på over 50 %

Det her handler ikke om medarbejderne. Tværtimod. De løfter hver dag en enorm opgave 💙
Kritikken handler om et politisk klima, der tør tage ansvar – ikke nøjes med pæne ord.

For et samfund – og en kommune – skal kendes på, hvordan det behandler de mest sårbare 💙
Og uanset hvordan man vender og drejer det, så er det svært at tale en bundplacering op. Nr. 91 ud af 94 på velfærd er ikke en succes, uanset hvor mange solskinshistorier man fortæller.

Solskinshistorier er vigtige.
Men ansvarlig politik handler om mere end det.
Det handler om at turde se problemerne i øjnene – og gøre noget ved dem 💙💪

Tak til dansk landbrug – og nej tak til fødevarechecks. Men hvorfor? 🌾

Det her opslag er længere end normalt – men vigtigt.

Vi skylder dansk landbrug en kæmpe tak. Det er dem, der hver eneste dag sikrer mælken i køleskabet, flæskestegen på middagsbordet, kødet til frikadellerne og råvarerne til frokosten. Uden landbruget – ingen mad.

I Danmark har vi en stolt landbrugstradition 🧑‍🌾👩🏻‍🌾
Konventionelt, økologisk og biodynamisk. Familiebrug, hvor hele familien trækker læsset, og hvor gården ofte går i arv.
I min egen familie er jeg den første, der ikke bliver landmand – og det føles ærligt talt mærkeligt, men det er de rigtige.

Presset på erhvervet er massivt, og mange mindre landbrug bukker under og bliver opkøbt. Ikke fordi man ønsker store bedrifter – men fordi forbrugerne vil have billige fødevarer.

Vil vi virkelig betale 10 gange mere for maden?
Nej. Det er markedet, der presser landbruget – ikke ond vilje fra dem, der arbejder i det.

Dansk landbrug leverer fødevarer i verdensklasse – med høj dyrevelfærd og lav klimabelastning. Ja, der findes brodne kar, og dem skal der slås hårdt ned på. Men der er ingen landmænd, der ønsker at forurene vores fjorde eller drikkevand 🚰 – de lever jo selv midt i det. Men alle anerkender det er udfordringer, så giv dog rammerne/mulighederne for at gøre noget ved det.

Fødevareklyngen bidrager med over 200 mia. kr. i eksport og beskæftiger omkring 122.700 mennesker. Det er en vigtig del af dansk økonomi.

Alligevel mødes landbruget konstant med mistænkeliggørelse og hetz.
Jeg glemmer aldrig, da en socialdemokratisk politiker i byrådssalen sagde:
“Der findes måske to hæderlige landmænd i Holbæk Kommune.”
Jeg blev både vred og ked af det. For hvem er så “de hæderlige”? Min far? Mine forældres naboer? Hvad er det dog for et menneskesyn?

Samtidig stiller vi flere og flere krav, mere regulering, mere bureaukrati – og så undrer vi os over, at der ikke er råd til investeringer i grøn teknologi: robotter, GPS-styret ukrudtsbekæmpelse og præcisionsgødning.

Og nu vil man give fødevarechecks, fordi maden er blevet dyr.

Stop jer selv.
Det er politikernes egne krav og benspænd, der presser priserne op – og så vil man bagefter kompensere forbrugerne, i stedet for at give landbruget arbejdsro.

Lad os droppe symbolpolitikken.
Vis landbruget respekt – og lad os samarbejde om at løse udfordringerne, i stedet for at mistænkeliggøre dem, der hver dag sørger for, at vi har mad på bordet. 💙🌾