Det handler ikke om popularitet, det handler om at træffe de valg man tror på er de rette.
Hvem er Rasmus?
Jeg er 36 år og genopstiller til kommunalvalget. Denne gang som Venstres borgmesterkandidat. Gennem de sidste 22 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.
Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede.
I dag sidder jeg i Økonomiudvalget og er næstformand i både Socialudvalget og Udvalget for Børn og Skole. Derudover har jeg arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.
Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.
Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.
Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og har i dag en lille konsulentvirksomhed hvor jeg hjælper foreninger og virksomheder med politisk interessevaretagelse. Tidligere har jeg bl.a. været ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjalp kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Derudover har jeg arbejdet for Fødevare-, Landsbrugs- og Fiskeriminiser Jacob Jensen.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]
Debatten om kunstig intelligens ender ofte i to grøfter. Enten fremstilles AI som en mirakelkur, eller også behandles teknologien så forsigtigt, at der aldrig sker andet end små forsøg og lange evalueringer.
Begge tilgange er utilstrækkelige.
Borgerne bruger allerede AI. Kommunen modtager derfor flere, længere og mere detaljerede henvendelser. Hvis medarbejderne skal håndtere dem med de samme manuelle arbejdsgange som hidtil, vokser presset. Svaret kan ikke alene være flere ansatte til at flytte oplysninger mellem systemer.
Her adskiller vores tilgang sig fra venstrefløjens. AI skal bruges målrettet dér, hvor borgerne oplever ventetid, og hvor medarbejderne bruger unødigt meget tid på rutineopgaver.
Det kan være gennemgang af bilag, søgning i journaler, sammenfatning af sagsmateriale og anonymisering af aktindsigter. Plan- og byggesager er et oplagt sted at begynde. Ikke fordi en maskine skal træffe afgørelser, men fordi medarbejderen skal have mere tid til den faglige vurdering og dialogen med borgeren.
Forandringer møder næsten altid modstand. Vi kan vælge at tage del i udviklingen nu og forme den ansvarligt. Eller vi kan vente, mens sagsbunkerne vokser, servicen forringes, og pengene bruges på unødvendig opmanding. Til sidst bliver vi alligevel tvunget til at tage teknologien i brug, blot senere, dyrere og dårligere forberedt.
Den afgørende diskussion er derfor ikke, om kommunen skal bruge AI, men om vi tør stille konkrete krav til resultatet. En løsning skal give kortere svartider, bedre service eller frigøre dokumenterbare ressourcer. Den skal have menneskelig kvalitetssikring og et målbart resultat.
Hvis teknologien ikke leverer, skal vi heller ikke bogføre en gevinst. Men frygten for forandring må ikke blive en undskyldning for at stå stille.
Kommunen er til for borgerne, ikke for sine arbejdsgange. AI er ikke målet. Målet er bedre service og mere tid til mennesker.
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand for Venstre i Holbæk Kommune
Jacob van Dijk
Gruppeformand for Liberal Alliance i Holbæk Kommune
Jeg var i går forbi Landgreven for at sige farvel til Elsebeth. Jeg har igennem, efterhånden, mange år kendt Elsebeth. Jeg troede første gang jeg trådte ind på Landgreven, at det var et ganske almindeligt brunt værtshus, men det er det ikke og dog.
Jeg har oplevet et sted hvor mange forskellige mennesker har deres gang, og en værtinde/ejer som jo nærmest er et socialkontor. Det troede jeg var atypisk, men det er det åbenbart ikke jf. dette link https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2023/01/25/de-brune-vaertshuse
Det er et sted hvor mennesker kommer høj som lav, nogle bare for at få en øl, 🍻 andre for at have et fællesskab og det er et sted hvor alle taler sammen. Men folk kommer også hvis de lige skal have hjælp til et eller andet.
Nu har Elsebeth solgt, men håber at Naja og Martin vil bibeholde ånden - det er jeg heldigvis overbevist om. 💙
Så fik vi prøvet Silverpark hundeskov, her hvor jeg spillede fodbold som dreng ⚽️ Balou synes det var fedt med nye dufte, bare ærgerligt der ikke var legekammerater ligesom det ellers ofte er i Bognæs. Men han synes det er hyggeligt at det er ved siden af Farmor og Farfar 🐶
Når 71 borgere, råd, lokalfora, bestyrelser, medarbejdere og organisationer bruger tid på et kommunalt budget, bør de kunne se, hvad deres bidrag har betydet. Ellers bliver en høring let en demokratisk formalitet, hvor svarene modtages venligt, men ikke efterlader synlige spor.
Vi har derfor gennemgået høringssvarene og skrevet forbindelsen til vores prioriteringer direkte ind i vores budgetforslag.
Ønsket om en sikker cykelsti mellem Megacenteret og Søstrup gik igen i omkring en femtedel af svarene. Derfor fremrykker vi den kommunale finansiering.
Hjortholmskolen, Ladegårdsskolen og Handicaprådet har beskrevet utilstrækkelige rammer for specialtilbuddene . Derfor afsætter vi penge til både faglokaler og bedre fysiske rammer.
Høringen har også kvalificeret vores forslag om En God Start, flere voksne i folkeskolen, ledsageordningen, demensindsatsen, Gislinge Multiforum og Mørkøv Station. 
Seniorrådets svar har blandt andet skærpet vores krav om kommunal anvisningsret, hvis nye plejeboliger etableres privat.
At lytte er ikke det samme som at sige ja til alt. Holbæk By Dagtilbud ønsker eksempelvis et produktionskøkken, som vi ikke prioriterer nu. Bjergmarksskolen efterlyser sikkerhed om renoveringen, mens vi vil afprøve, om et funktionsudbud kan levere de nødvendige funktioner billigere.
Medarbejdere har advaret mod at bogføre gevinster fra kunstig intelligens på forhånd. Derfor kræver vi dokumentation, før gevinsterne tæller.
Politik er stadig at vælge mellem hensyn og ønsker, som ikke alle kan opfyldes. Men respekt for høringen kræver, at man viser, hvad man har taget med, erkender hvor man er uenig og forklarer det, man har valgt fra. Det skylder vi dem, der har brugt deres tid på at svare.
Jacob van Dijk
Gruppeformand for Liberal Alliance i Holbæk Kommune
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand for Venstre i Holbæk Kommune
Er mere kontrol med landbruget i orden? 🤔 Ja. Men nuancerne mangler.
Med min tilknytning til landbruget 🌾 vil nogle måske forvente et andet svar. Min far havde grise, og jeg har selv arbejdet på en svinegård. 🐷 Jeg ved, at min fars grise havde det godt. Og i de år, jeg arbejdede på svinegården, så jeg heller ikke noget, jeg kunne udsætte på dyrevelfærden. Jeg har derfor ikke noget at udsætte på de landbrug, jeg selv kender.
Det gør mig ikke imod kontrol. Hvis dyr behandles dårligt, skal det opdages og have konsekvenser. Derfor kan mere kontrol godt være i orden.
Men jeg bryder mig ikke om, når debatten bygger på en grundlæggende mistro til landmænd, som om de fleste ikke ønsker at passe ordentligt på deres dyr. Det stemmer ikke med det, jeg selv har set og oplevet. Og jeg er bekymret for, om mere kontrol også bliver brugt som endnu en måde at presse landbruget på. 😢
Hvis vi politisk ønsker mere kontrol, skal vi kunne forklare hvorfor og tage ansvar for udgiften. Regningen bør ikke sendes til landmændene selv.
Jeg siger ja til kontrol, når der er grund til den. Og jeg siger ja til at møde landmænd med den tillid og respekt, de fortjener.
Vi har haft tegnekonkurrence, budt nye medlemmer velkommen og talt med rigtig mange mennesker om alt fra veje og landbrug til skoler og det specialiserede område. Også om landbruget havde vi nogle svære, men vigtige samtaler.
Noget af det, der gjorde størst indtryk på mig, var, hvor mange der nævnte det specialiserede område. Også mennesker, som ikke selv har det tæt inde på livet, sagde: “Det skal I prioritere.” Det er tankevækkende.
Vi tager alle samtalerne med videre i det politiske arbejde. Tak til alle jer, der kiggede forbi og delte jeres tanker med os.
Og en særlig tak til de gode Venstre-medlemmer, der brugte tid på at bemande standen alle tre dage. Det kunne vi ikke have gjort uden jer! 💙
4440 Mørkøv Lokalforum kæmper for at skabe en ny fremtid for stationen.
I Nordvestnyt opfordrer Casper Larsen (S) Mørkøv Lokalforum til at søge den pulje på 2 mio. kroner til lokalområderne, som flertallet foreslår i deres budgetaftale. Her håber han, at Mørkøv kan finde pengene til den projektbeskrivelse, der skal bringe planerne om et borger- og kulturhus på Mørkøv Station videre.
Det er jeg sådan set enig med ham i. Mørkøv bør selvfølgelig søge puljen, hvis budgettet bliver vedtaget.
Faktisk er vi enige om mere end det. Venstre og Liberal Alliance foreslår også 2 mio. kroner årligt til lokalområderne. Uenigheden begynder ved Mørkøv Station.
For når Casper peger på den fælles pulje som løsningen, bliver det efter min mening lidt naivt. Der mangler nemlig et vigtigt regnestykke.
Hvis de 2 mio. kroner blev fordelt efter samme fordelingsnøgle som de eksisterende tilskud til lokalområderne, ville Mørkøvs andel være omkring 140.000 kroner. En projektbeskrivelse med forretningsplan forventes imidlertid at koste 300.000-500.000 kroner.
Så hvad foreslår Casper konkret? Skal Mørkøv have 300.000, 400.000 eller 500.000 kroner fra den fælles pulje? Og i så fald: Hvilke andre lokalområder skal have mindre? Pengene kan kun bruges én gang.
Her vælger Venstre og Liberal Alliance en anden vej.
Vi foreslår de samme 2 mio. kroner til lokalområderne, men derudover 250.000 kroner specifikt til Mørkøv Station til projektmateriale og arbejdet med at søge fondsmidler.
Hvis Mørkøv eksempelvis får omkring 140.000 kroner fra den fælles pulje og samtidig de 250.000 kroner, vi foreslår særskilt, er der omkring 390.000 kroner. Det bringer projektet markant tættere på den nødvendige finansiering – uden at Mørkøv skal tage en uforholdsmæssig stor del af de øvrige lokalområders fælles pulje.
Så lad os glæde os over det, vi er enige om: 2 mio. kroner til lokalområderne. Men lad os også være ærlige om uenigheden: Skal Mørkøv Station have en konkret prioritering oveni?
Mørkøv Lokalforum har selv taget initiativet og kæmper for at skabe en ny fremtid for stationen frem for, at DSB river bygningen ned og erstatter den med et halvtag. Det fortjener efter min mening konkret politisk opbakning.
Flertallet foreslår: I kan søge.
Venstre og Liberal Alliance foreslår: I kan søge – og vi lægger 250.000 kroner oveni.
Så mit spørgsmål til Casper er enkelt:
Når vi er enige om, at Mørkøv Station fortjener en chance, vil han så også være med til konkret at prioritere pengene – eller vejer flertallets budgetaftale tungere?
Jeg håber, Casper vælger Mørkøv.
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand for Venstre i Holbæk Kommune
Hvorfor skulle vi opgive et mål, kommunen allerede arbejder efter?
V OG LA HAR INDREGNET EN GEVINST SVARENDE TIL HALVDELEN AF KOMMUNENS MÅLTAL, SKRIVER RASMUS BRANDSTRUP LARSEN (V).
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand for Venstre i Holbæk Kommune
I torsdagens udgave af Nordvestnyt kan man læse et indlæg af Asger Gotved fra Radikale Venstre, hvor han kritiserer Venstres og Liberal Alliances alternative budget. Han rejser et vigtigt spørgsmål: Hvad sker der, hvis de forventede gevinster udebliver? Det spørgsmål skylder vi et klart svar på.
Asger mener, at vores forventning om lavere sygefravær er for usikker. Han har ret i, at medarbejdere ikke bliver raske, blot fordi andre kommuner har et lavere fravær. Men vi har ikke hentet et tilfældigt tal fra en anden kommune. Vi har indregnet en gevinst svarende til halvdelen af det måltal, Holbæk Kommune allerede arbejder efter.
Jeg har tillid til indsatsen og til Stampe Duus (K), som står i spidsen for arbejdet med at nedbringe fraværet. Hvis Asger mener, at selv halvdelen af kommunens eget mål er urealistisk, bør han forklare, hvorfor. Det er en vigtigere diskussion end at kalde målet »fugle på taget«.
Vores investering i kunstig intelligens skal mødes med samme krav om dokumentation. Vi afsætter 7,5 mio. kroner årligt og indregner ingen gevinst i 2027. De forventede gevinster i de følgende år er ambitiøse, og de skal kunne ses i både kommunens service og økonomi. Sparet arbejdstid er først en økonomisk besparelse, når den faktisk kan måles i budgettet. Gevinsterne skal dokumenteres, før de omsættes til nye økonomiske dispositioner.
Asger har ret i, at en forventning ikke er et resultat. Derfor skal vi følge op og justere, hvis resultaterne udebliver. Men vi skal også turde arbejde for lavere sygefravær, hurtigere svar til borgerne og mere tid til medarbejdernes kerneopgaver.
