Hvem er Rasmus?

Jeg er 32 år og genopstiller til kommunalvalget. Gennem de sidste 17 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.

Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede. Derudover har jeg også siddet i økonomiudvalg og arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.

Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.

Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.

Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og er i dag ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjælper kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Tidligere har jeg arbejdet for MF. Jacob Jensen, været lærevikar, postbud og landbrugsmedhjælper.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]

I går havde jeg fornøjelsen af, at holde båltalen i Kvanløse - tæt på det sted jeg er født og opvokset - hvilket også fremgår af talen 🎤 og samtidig i et stærkt lokalsamfund!

Hvis vi glemmer vores lokalsamfund – så glemmer vi vores rødder. Og uden rødder visner ethvert fællesskab.

Båltale – Sankt Hans i Kvanløse 🔥

Kære alle sammen,
Tak for invitationen – og tak fordi jeg må stå her i aften, midt i et lokalsamfund, der betyder mere for mig, end I måske aner.

Jeg er selv vokset op henne om hjørnet på Gl. Skovvej, det er her jeg ofte har pillet flyvehavre. Der er specielt mange i “lavningen” under højspændingsledningerne. Og at stå her i Kvanløse denne midsommeraften føles næsten som at komme hjem. Her er minderne tæt på, og der er jo også mange jeg kender eller genkender.

En af dem, jeg tænker særligt på i aften, det er Jens. Jens var en ildsjæl i ordets fineste forstand. En mand, der ikke søgte rampelys, men som altid stod klar, når noget skulle gøres og som var synonym for Kvanløse Sogns Beboerforening.

Jeg kendte ham godt. Og jeg ved, at mange af jer gjorde det samme. Han var en del af den rygrad, som mange lokalsamfund lever af – dem, der ikke siger: "Nogen burde gøre noget," men i stedet siger: "Jeg gør det."

En aften som i aften, er også en aften hvor man gør status. Og mange af tænker nok på, at vi lever i en tid, hvor verden kan virke lidt skrøbelig. Hvor krige, klimaforandringer og utryghed banker på døren – også her i det fredelige Kvanløse. Og netop derfor er det vigtigt, at vi samles – ikke bare for at synge og hygge, men for at minde os selv og hinanden om, at vi ikke står alene. Vi har hinanden.

Vi har vores landsbyer, vores foreninger, vores ildsjæle, vores skolebørn, vores ældre, og vores frivillige. Alle jer, der får hjulene til at dreje rundt – ikke fordi I skal, men fordi I vil. I er kernen i vores kommune.

Og lad mig bare sige det, som det er: Hvis vi glemmer de små lokalsamfund – hvis vi glemmer steder som Kvanløse – så glemmer vi vores rødder. Og uden rødder visner ethvert fællesskab.

Derfor brænder mit hjerte for, at vi tænker hele kommunen med. At der skal være liv og muligheder – også i de mindre byer. For hvis vi skal tænde håb i mennesker, så kræver det, at man kan se en fremtid der, hvor man bor. At man ikke føler sig glemt, men set og lyttet til.

Sankt Hans aften er en aften hvor vi samles om bålet, ser flammerne danse, og sender både tanker og håb afsted. Vi står sammen – unge og gamle – og mærker, at vi hører til et sted. Hos hinanden.

Og selvom bålet i gamle dage skulle jage det onde væk, så er det i dag også et symbol på det, vi gerne vil tænde: Lys. Lyst. Håb.
Men netop i aften bliver vi også mindet om, hvor stærkt og smukt det lokale fællesskab kan være.

Holger Drachmann skrev ✍️ det sådan her:
"Vi elsker vort land 💙, men ved midsommer mest,..." Men jeg vil tillade mig at sige:
Vi elsker ikke kun vores land – vi elsker vores landsbyer. Vores naboer. Vores lokale helte. Vores minder. Vi elsker det liv, der leves i det små – og som faktisk gør en stor forskel.

Så lad os lade flammerne i aften brænde for det.
For dem vi har mistet. For dem vi er. Og for dem, der skal komme.

Tak for jer – og rigtig glædelig Sankt Hans. 🔥