Det handler ikke om popularitet, det handler om at træffe de valg man tror på er de rette.
Hvem er Rasmus?
Jeg er 32 år og genopstiller til kommunalvalget. Gennem de sidste 17 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.
Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede. Derudover har jeg også siddet i økonomiudvalg og arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.
Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.
Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.
Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og er i dag ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjælper kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Tidligere har jeg arbejdet for MF. Jacob Jensen, været lærevikar, postbud og landbrugsmedhjælper.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]
Det her er et rigtig svært opslag! Men i dag er det FNs internationale handicapdag, og det er derfor en kærkommen lejlighed til, at sætte spot på handicap.
Der er behov for at vi tør tale om det svære - det som der er en del berøringsangst om, men som nogle af os lever med.
Tilbage i 2011 fik jeg konstateret muskelsvind - og “gud fader i skuret” der er mange typer 😳Min type rammer primært de mindre muskelgrupper såsom tær og fingre. I de første mange år var det kun mine nærmeste der vidste det - for man kunne jo ikke se det og jeg havde kun små udfordringer.
Med tiden har flere og flere vidst det, for når jeg, f.eks. har svært ved at åbne vandflasken til møderne og får hjælp, ja så ved de hvorfor. Til byrådsmøderne er det standard at en af mine sidemakkere pr. automatik åbner flasken. Når jeg skal løfte noget, f.eks. et bord, så løfter jeg med underarmene og ikke fingrene og jeg træner med kroge om mine håndled. Mine fingre kan virke lidt f…ed up når jeg giver et håndtryk, når jeg skal drikke en 0,75 l øl for så må jeg bruge to hænder osv. osv. - men man må jo finde løsninger.
Tidligere har jeg ikke fortalt om det, men under valgkampen sidste år (KV 21) hørte jeg efter en debat “hvad i alverden er der galt med Rasmus’ hænder” - jeg tænkte “hvorfor spørg du mig ikke?” På valgnatten hev John Harpøth mig til side og spurgte “ er det noget galt med dine hænder” og det gjorde jeg kunne forklare det og undgå alle mulige spekulationer om det ene eller det andet. Forleden spurgte en bekendt - jeg har hørt et rygte om at du er syg “jeg håber ikke det er alvorligt” “nej jeg er ikke syg, jeg har muskelsvind” og det fik vi så en snak om.
Det er da træls, men jeg lever med det, prøver at leve i nuet og så undgå at tage sorgerne på forskud!
Nu har jeg fortalt meget om mig selv. Men en dag som i dag handler ikke om mig, den handler om alle med handicap. Jeg kender mange mennesker med handicap, jeg har siddet i handicaprådet siden jeg blev valgt i 2009. Lige siden har jeg kæmpet for dem, der har brug for en håndsrækning. Nogle har langt mere vidtgående handicap end mig, og for mig handler det altid om at skabe de samme muligheder som alle andre har. Derfor lytter jeg også altid til handicaprådet når de sender høringssvar - f.eks. vil jeg altid placere et handicaptoilet der hvor de handicaprådet anbefaler og ikke gøre mig klog på andres vegne.
Mit håb for fremtiden er, at man selvfølgelig får forskning der kan hjælpe personer med handicap, men mit håb er også at du IKKE HAR BERØRINGSANGST, og også tør tale om de ting det ikke er helt let - og det handler ikke kun om handicap.
Jeg håber dette har sat lidt tanker igang - ingen er perfekte, nogle har et handicap, andre har andre udfordringer.
