Det handler ikke om popularitet, det handler om at træffe de valg man tror på er de rette.
Hvem er Rasmus?
Jeg er 36 år og genopstiller til kommunalvalget. Denne gang som Venstres borgmesterkandidat. Gennem de sidste 22 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.
Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede.
I dag sidder jeg i Økonomiudvalget og er næstformand i både Socialudvalget og Udvalget for Børn og Skole. Derudover har jeg arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.
Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.
Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.
Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og har i dag en lille konsulentvirksomhed hvor jeg hjælper foreninger og virksomheder med politisk interessevaretagelse. Tidligere har jeg bl.a. været ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjalp kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Derudover har jeg arbejdet for Fødevare-, Landsbrugs- og Fiskeriminiser Jacob Jensen.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]
Jeg graver også grøfter. Og det er jeg faktisk ked af.
Jeg har flere gange opfordret til besindighed, mere forståelse og mindre polarisering. Det mener jeg stadig. Men jeg må også erkende, at jeg selv kan blive en del af det, jeg kritiserer.
For når kritikken af landbruget bliver hård og generaliserende, rammer den mig personligt.
Min far er landmand. Jeg er landmandssøn og har selv arbejdet i en svinestald. Selvom det er min far, der driver landbruget, rammer ordene også min mor, mine søskende og mig. Bag landmanden står en familie, som også læser med og lytter.
Når debatten efterlader et billede af landmænd som mennesker, der er ligeglade med deres dyr, hælder gylle direkte i fjorden og bevidst ødelægger vores drikkevand, gør det ondt. Jeg ved, hvor meget min far har lagt i sit arbejde, og jeg ved, at hans grise havde det godt.
Og ja, indimellem triller tårerne faktisk. Fordi det handler om mennesker, jeg elsker, og et liv og et arbejde, som er en del af mit DNA.
Det betyder ikke, at landbruget skal være fritaget for kritik, kontrol eller ansvar. Selvfølgelig skal vi passe på dyrene, naturen og drikkevandet. Og når noget er galt, skal det ændres.
Men der er forskel på at kritisere en konkret handling og at mistænkeliggøre en hel erhvervsgruppe.
På et tidspunkt bliver man fyldt op. Sorgen bliver til vrede, og følelsen af magtesløshed bliver til modstand. Så svarer man hårdere, end man egentlig ønsker. Det gør jeg også nogle gange.
Tryk avler modtryk. Men det fritager mig ikke for ansvaret for mine egne ord.
Jeg ønsker ikke en debat, hvor vi graver os længere ned i hver vores grøft. Jeg ønsker, at vi kan stille krav og være uenige uden at glemme menneskene og familierne bag.
Jeg vil gerne gøre mig mere umage med at lytte og tale ordentligt. Også når jeg bliver ramt.
Den 7. oktober skal kommunalbestyrelsen træffe den endelige beslutning om Holbæk Kommunes budget. Indtil da er intet vedtaget. Både venstrefløjens aftale og vores aftale er ændringsforslag til administrationens budget.
Alligevel kan budgetdebatten let komme til at ligne en formalitet, hvor resultatet er bestemt, før kommunalbestyrelsen mødes. Det rejser et principielt spørgsmål: Skal politikerne stemme efter den aftale, de allerede har underskrevet, eller efter de forslag, de faktisk mener er bedst for borgerne?
Venstre og Liberal Alliance har fremlagt en fuldt finansieret budgetaftale. Den holder sig inden for de samlede rammer og trækker cirka 12 millioner kroner mindre op af kassen end flertalsgruppens aftale. Men vi påstår ikke, at vi alene har fundet alle de rigtige svar.
Derfor har vi afsat knap 5,5 millioner kroner årligt til politiske prioriteringer. Pengene er bevidst ikke disponeret på forhånd eller reserveret til vores egne mærkesager. Vi er klar til at bruge dem på gode forslag, som andre partier bringer til bordet, hvis de kan rummes i en ansvarlig økonomi.
Det er sådan, vi mener, et reelt kompromis skal fungere. Man kan ikke forvente, at andre alene stemmer for ens egne ønsker. Man må også være villig til at give plads til prioriteringer, som ikke kommer fra ens egen politiske baghave.
Andre partier kan derfor stille konkrete underændringsforslag og vise, hvad de ønsker at ændre eller tilføre. Det gælder også de partier, som under forhandlingerne har fremhævet gode forslag, men bagefter har bundet sig til en anden samlet aftale. Hvis man mener, at en indsats er vigtig, bør man også turde stemme for den.
Et budgetforlig bør ikke reducere kommunalbestyrelsen til et gummistempel. Gode forslag bliver ikke dårligere, fordi de kommer fra den anden side af bordet. Vælgerne har krav på at kunne se, hvad deres politikere faktisk mener, når der skal stemmes.
Vores dør står åben helt frem til afstemningen. Spørgsmålet er, om andre partier vil bruge muligheden for at sætte et reelt aftryk, eller om den politiske stillingtagen sluttede, da underskrifterne blev sat
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand for Venstre i Holbæk Kommune
Jacob van Dijk
Gruppeformand for Liberal Alliance i Holbæk Kommune
Så er vi klar til dagens Røde Kors indsamling. For mig og Venstre har civilsamfundet altid haft en helt speciel plads. Og jeg husker stadig da jeg som knægt samlede ind i Jyderup med famse. Derfor er jeg glad for at jeg for at jeg har mulighed for at støtte arbejde og samleboks ind i dag. Håber i vil spytte lidt i bøssen når vi kommer rundt i Os fra 4420 Regstrup 💙♥️ du kan også støtte os på MobilePay på 594996 og skriv gerne 44999 i tekstfeltet
Det er let at vedtage grønne målsætninger. Det er straks svære er at få dem omsat til renere vand i Holbæk Fjord og Isefjorden, mere natur og konkrete aftaler med lodsejerne.
Derfor foreslår Venstre og Liberal Alliance to jordnære tiltag, hvor resultaterne kan følges.
Først skal vi vide, hvor meget urenset spildevand der løber ud ved overløb. Den kommende spildevandsplan skal stille krav om flowmålere ved overløbene, og borgerne skal have offentlig adgang til målingerne. Forslaget skal gennemføres via spildevandsplanen og forsyningen, så det ikke belaster kommunens anlægsramme.
Vi kan ikke prioritere indsatsen for fjorden ordentligt uden at kende omfanget. Åbenhed om overløbene er ikke en anklage mod FORS. Den giver os grundlag for at investere de rigtige steder, følge udviklingen og vise borgerne, hvad der faktisk sker. Hvis tallene viser problemer, skal vi handle. Hvis de viser forbedringer, skal borgerne også kunne se det.
Vi afsætter desuden 750.000 kr. årligt til en medarbejder, som skal hjælpe med at omsætte Grøn Trepart til virkelighed. Omlægning af landbrugsjord kræver dialog med lodsejere, koordinering, myndighedsarbejde og hjælp til tilskudsordninger. Frivillige aftaler bliver ikke indgået, blot fordi kommunen har skrevet et mål i en strategi.
Vi skal følge indsatsen på indgåede aftaler, omlagt areal og ekstern medfinansiering. Formålet er at give lodsejerne én tydelig indgang og hjælpe projekterne gennem de praktiske barrierer.
Grøn politik bør vurderes på det, der sker i landskabet og i fjorden. Derfor kombinerer vi åbne målinger med konkret hjælp til at få aftalerne gennemført.
Christian Ahlefeldt-Laurvig
Medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre i Holbæk Kommune
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand for Venstre i Holbæk Kommune
Debatten om kunstig intelligens ender ofte i to grøfter. Enten fremstilles AI som en mirakelkur, eller også behandles teknologien så forsigtigt, at der aldrig sker andet end små forsøg og lange evalueringer.
Begge tilgange er utilstrækkelige.
Borgerne bruger allerede AI. Kommunen modtager derfor flere, længere og mere detaljerede henvendelser. Hvis medarbejderne skal håndtere dem med de samme manuelle arbejdsgange som hidtil, vokser presset. Svaret kan ikke alene være flere ansatte til at flytte oplysninger mellem systemer.
Her adskiller vores tilgang sig fra venstrefløjens. AI skal bruges målrettet dér, hvor borgerne oplever ventetid, og hvor medarbejderne bruger unødigt meget tid på rutineopgaver.
Det kan være gennemgang af bilag, søgning i journaler, sammenfatning af sagsmateriale og anonymisering af aktindsigter. Plan- og byggesager er et oplagt sted at begynde. Ikke fordi en maskine skal træffe afgørelser, men fordi medarbejderen skal have mere tid til den faglige vurdering og dialogen med borgeren.
Forandringer møder næsten altid modstand. Vi kan vælge at tage del i udviklingen nu og forme den ansvarligt. Eller vi kan vente, mens sagsbunkerne vokser, servicen forringes, og pengene bruges på unødvendig opmanding. Til sidst bliver vi alligevel tvunget til at tage teknologien i brug, blot senere, dyrere og dårligere forberedt.
Den afgørende diskussion er derfor ikke, om kommunen skal bruge AI, men om vi tør stille konkrete krav til resultatet. En løsning skal give kortere svartider, bedre service eller frigøre dokumenterbare ressourcer. Den skal have menneskelig kvalitetssikring og et målbart resultat.
Hvis teknologien ikke leverer, skal vi heller ikke bogføre en gevinst. Men frygten for forandring må ikke blive en undskyldning for at stå stille.
Kommunen er til for borgerne, ikke for sine arbejdsgange. AI er ikke målet. Målet er bedre service og mere tid til mennesker.
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand for Venstre i Holbæk Kommune
Jacob van Dijk
Gruppeformand for Liberal Alliance i Holbæk Kommune
Jeg var i går forbi Landgreven for at sige farvel til Elsebeth. Jeg har igennem, efterhånden, mange år kendt Elsebeth. Jeg troede første gang jeg trådte ind på Landgreven, at det var et ganske almindeligt brunt værtshus, men det er det ikke og dog.
Jeg har oplevet et sted hvor mange forskellige mennesker har deres gang, og en værtinde/ejer som jo nærmest er et socialkontor. Det troede jeg var atypisk, men det er det åbenbart ikke jf. dette link https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2023/01/25/de-brune-vaertshuse
Det er et sted hvor mennesker kommer høj som lav, nogle bare for at få en øl, 🍻 andre for at have et fællesskab og det er et sted hvor alle taler sammen. Men folk kommer også hvis de lige skal have hjælp til et eller andet.
Nu har Elsebeth solgt, men håber at Naja og Martin vil bibeholde ånden - det er jeg heldigvis overbevist om. 💙
