Det handler ikke om popularitet, det handler om at træffe de valg man tror på er de rette.
Hvem er Rasmus?
Jeg er 36 år og genopstiller til kommunalvalget. Denne gang som Venstres borgmesterkandidat. Gennem de sidste 22 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.
Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede.
I dag sidder jeg i Økonomiudvalget og er næstformand i både Socialudvalget og Udvalget for Børn og Skole. Derudover har jeg arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.
Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.
Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.
Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og har i dag en lille konsulentvirksomhed hvor jeg hjælper foreninger og virksomheder med politisk interessevaretagelse. Tidligere har jeg bl.a. været ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjalp kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Derudover har jeg arbejdet for Fødevare-, Landsbrugs- og Fiskeriminiser Jacob Jensen.
Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]
Når det pludselig er okay – bare fordi det er landbruget
Håber du vil læse med - selvom det blev langt.
Nu forstår jeg lidt bedre, hvordan det må føles at blive udskammet på baggrund af, hvem man er (ens tro, ens etnicitet, ens hudfarve etc.)
For gennem denne valgkamp har jeg haft den samme følelse.
Jeg har aldrig været “hardliner” på udlændingepolitikken. Jeg tror på en fast og FAIR udlændingepolitik. Alligevel er jeg blevet kritiseret af venner på venstrefløjen for overhovedet at kunne støtte et parti med en stram linje.
Men noget undrer mig:
👉 Når det handler om udlændinge, er udskamning forkert
👉 Når det handler om landmænd, er det pludselig helt okay
Jeg er ikke selv landmand – men jeg er landmandssøn.
Og lige nu sidder jeg med en følelse af, at jeg, mine søstre, mine forældre og min fars kollegaer er syndebukke for alt. Hvad bilder i jer egentlig ind? Udskamningen har betydet at landmænd, slet ikke har villet åbne for fjernsynet og se debatterne.
Vi får at vide:
– I ødelægger vores drikkevand
– I piner jeres dyr
– I er skyld i iltsvind og fedtemøg
– I står bag nitratudledning
Men prøv lige at stoppe op et øjeblik.
Landmænd vil også have rent drikkevand – vi bor der selv og drikker det samme vand 💧
Og ja, mange boringer ligger i dag på landet… men hvorfor? Fordi byerne er forurenede - det er jer selv der har et ansvar, men det er lettest at skyde på os, mig og min familie.
Debatten mangler proportioner.
👉 Nitrat bliver brugt som skræmmeord – som om man “sprøjter med det”, men nitrat kommer fra gødning.
👉 Fakta er, at nogle af de største forekomster findes steder som under Rold Skov - er det landbrugets skyld?
👉 man glemmer de flere tusind overløb der er fra byerne, hvor lort og kloakvand udledes direkte i fjorderne
👉 Og samtidig har landbruget faktisk halveret udledningen af kvælstof siden 1990
Men den historie hører man sjældent.
I stedet ser vi et erhverv, der er presset til det yderste. Landbrug lukker hver dag landet over.
Det burde få alarmklokkerne til at ringe.
For hvis vi reducerer en hel erhvervsgruppe til skurke, mister vi både nuancerne – og respekten.
Vi kan godt diskutere miljø, klima og dyrevelfærd. Det skal vi.
Men vi skal gøre det ordentligt.
For der er forskel på at tage ansvar – og på at pege fingre.
💙 Lad os få en debat med fakta, proportioner og respekt.
Jeg har ikke været i tvivl om, hvem jeg skulle stemme på. ✔️
Og ja – jeg har stemt. Billedet er AI (man må jo ikke fotografere sin stemmeseddel😉).
Mit valg faldt på Tina Mandrup.
👉 Hun er uddannet lærer og tidligere skoleleder – og kender derfor indgående et af de områder, jeg brænder mest for: vores børn og deres fremtid.
👉 Hun forstår kommunerne og respekterer det lokale selvstyre – alt skal ikke styres fra Christiansborg.
👉 Som tidligere borgmester har hun massiv politisk erfaring, og forstår hvad der sker i kommunerne der.
Det vil være intet mindre end et luftkastel, hvis Socialdemokraternes og borgmesterens såkaldte “lilleskole” bliver gjort til virkelighed i Holbæk Kommune.
Jeg er selv lilleskolebarn. Jeg ved, hvad en rigtig lilleskole er. Og netop derfor er det også tydeligt, at den betegnelse, Socialdemokraterne bruger, ganske enkelt ikke holder.
Forældre og folk med tilknytning til lilleskolemiljøet er frustrerede. Man ønsker ikke at blive sat i forbindelse med et socialdemokratisk projekt, der intet har med lilleskole at gøre. Lilleskolernes Sammenslutning har også været ude og sige, at den falske varebetegnelse ganske enkelt ikke er i orden. Det her er ikke en lilleskole – det er et politisk projekt forklædt som noget andet og dermed falsk markedsføring.
Men lad os parkere navnet et øjeblik og se på realiteterne.
Ifølge beregninger vil forslaget i Holbæk Kommune kræve ansættelse af 76 nye medarbejdere med en årlig merudgift på 46 millioner kroner 💸
Dertil kommer etableringsomkostninger i størrelsesordenen 126 millioner kroner, baseret på beregninger fra bl.a. Aarhus Kommune.
Samtidig bliver der talt om, at der skal følge 45,8 millioner kroner med til Holbæk Kommune – finansieret af Socialdemokraternes formueskat.
Problemet er bare, at den finansiering ikke holder, da topøkonomer punkterer det økonomiske provenu af en formueskat.
Pengene er der simpelthen ikke!
Så det helt oplagte spørgsmål er: Hvordan vil borgmesteren – som selv har præsenteret forslaget – egentlig finansiere det?
I Holbæk Kommune har vi et anlægsbudget på 265 millioner kroner. Det er derfor helt rimeligt at spørge:
Hvad vil borgmesteren spare væk, når den socialdemokratiske “lilleskole” skal finansieres?
👉 Er det lapning af hullerne i vejene?
👉 Er det nye børnehaver?
👉 Er det idrætshaller?
👉 Er det cykelstier?
Og hvor vil man i øvrigt finde 76 nye medarbejdere i en tid, hvor vi allerede mangler hænder i velfærden?
Det er let nok at præsentere et forslag, der lyder godt i en overskrift.
Det er straks sværere at få det til at hænge sammen i virkeligheden.
Vælgerne fortjener ærlige svar – ikke politiske luftkasteller.
Rasmus Brandstrup Larsen
Gruppeformand (V) i Holbæk Kommune
Jeg har altid haft enorm respekt for dem, der engagerer sig frivilligt – og det har jeg stadig.
For som frivillig giver man noget af det mest værdifulde, man har: sin tid, sit engagement og en del af sig selv til fællesskabet. Uanset om det er i idrætsforeningen eller i en af de mange andre måder, man kan bidrage på.
I både går og i dag har jeg haft fornøjelsen af at opleve gymnasterne – og ikke mindst mine egne niecer – i Jernløse og Kundby. Det er imponerende, hvad de leverer 🤸♀️
Men den største beundring går faktisk til alle de frivillige bag.
Dem, der planlægger, organiserer, stiller op – og får det hele til at lykkes.
Uden jer var der intet show.
Uden jer var der intet fællesskab.
I dag besøgte jeg Tuse Næs Lokalforum sammen med bl.a. Tina Mandrup og Morten Dahlin.
Her møder man det Danmark, der vil fremad 💙
De har idéerne.
De har jorden.
De har viljen.
Men hvad møder de?
👉 Bureaukrati
👉 Regler på regler
👉 Systemer, der spænder ben i stedet for at skabe muligheder.
Det er ganske enkelt ikke godt nok.
Når lokale ildsjæle, der vil udvikle deres område, bremses af papirarbejde og rigide regler, så kvæler vi både initiativet og udviklingen.
I Venstre tror vi på det modsatte:
👉 Mindre bureaukrati
👉 Mere frihed
👉 Tillid til lokale kræfter
Heldigvis har Venstre, Danmarks Liberale Parti allerede initiativer på vej, som skal gøre op med de tåbelige regler og give plads til udvikling – også på steder som Tuse Næs.
Man kan godt være venner, selvom man er politisk uenige. 🤝
Christina og jeg tilhører to forskellige partier, og vi ser ikke altid ens på tingene. Derfor kan tonen i den politiske debat til tider være både skarp og kontant. Sådan er politik – og sådan skal det også være, når man kæmper for det, man tror på.
Jeg er også godt klar over, at jeg den seneste tid har været hård i tonen overfor Christina. Men det er vigtigt for mig at sige: Det handler ikke om personen – det handler om politikken og ansvar.
I politik må vi kunne være uenige, diskutere skarpt og udfordre hinanden. Men vi skal også kunne samarbejde og have respekt for hinanden som mennesker. Det ene udelukker ikke det andet.
For i sidste ende arbejder vi alle for det samme: at gøre vores kommune bedre. 💙
Det er faktisk en styrke for demokratiet, at vi både kan være uenige – og stadig være på god fod.
