Rasmus Brandstrup Larsen blev valgt ind i Holbæk Byråd i 2009 som 20-årig. Han brænder for det han tror på, men det er især hensynet til andre og evnen til at være en god ven, der har præget ham som person og politiker

Af Leif. H Pedersen. Januar 2010

»Og fiduspokalen i år går til… Rasmus!«

Klapsalverne lyder gennem luften, og drejede hoveder og anerkendende blikke går i retning af Rasmus Brandstrup Larsen.  Det er ungdomsafslutning i Jernløse Håndboldklub (2005), og Rasmus har netop modtaget fiduspokalen for andet år i træk. Hvert år er det medspillerne, der kårer vinderen, og pokalen går til en spiller, der har ydet en særlig indsats for holdet. Rasmus får pokalen, fordi han ifølge kammeraterne er en fantastisk ven og for hans altid gode humør.

Viljen til at yde en særlig indsats, hans gode humør og ikke mindst hans evne til at gøre sig vellidt hos utroligt mange mennesker, kom også til udtryk, da Rasmus blev valgt ind som det yngste medlem af Holbæk Byråd ved kommunalvalget i 2009. Venner og familie beretter om, hvordan han allerede to år forud for valget gik i gang med at planlægge valgkampen, og da slaget skulle slås, var alt timet og tilrettelagt. Det oplevede vennerne, der skulle hjælpe med at sætte valgplakater op. Billedet til plakaten var taget nær barndomsgården i Regstrup, med Rasmus siddende på huk i en kornmark, iklædt en lyseblå skjorte og med nyklippet frisure. Og Rasmus havde indstuderet de præcise regler for plakatopsætning, som selvfølgelig skulle følges til punkt og prikke.

Vennerne hjalp til, plakaterne blev sat op, og Rasmus blev valgt ind for Venstre med 525 personlige stemmer. I løbet af valgkampen havde Rasmus brugt de nye sociale medier, og undervejs kunne den lokale avis berette, at Rasmus var den første kandidat, der havde rundet 300 venner i sin støttegruppe på Facebook. Langt flere end blandt andet Socialdemokratiets borgmesterkandidat.

Lyttende politiker

Opbakningen til Rasmus kom ikke kun fra familien og de mange venner. Også den lokale afdeling af Venstres Ungdom havde lagt sig i selen for at give deres formand et godt valg. Rasmus havde været formand i foreningen, siden han blev aktiv i 2006.

Men begejstringen for politik har altid præget den ”brølende ungløve”, som partifællerne i byrådet kalder ham. Allerede i 8. klasse meldte Rasmus sig ind i Venstres Ungdom, og diskussionsiveren og lysten til at tale politik blev også udøvet på Holbæk Lilleskole, hvor Rasmus kom til i 8. klasse. Elevdemokratiet blev vægtet højt, og selvom elevpolitik nogle gange blev til partipolitik, og at mange kammerater havde en lidt anden politisk observans, fik Rasmus ry for at være en god lytter og meget forstående og medmenneskelig. Evner som Rasmus tog med sig videre i sit politiske liv.

Socialt bevidst

Rasmus startede på Stenhus Gymnasium og HF i 2005 på en samfundsfaglig linje. I timerne blev han kendt som den diskussionsivrige politiker og den velforberedte elev, der ofte skulle til møde to minutter efter klokken ringede ud. Men det er især hans sjove væsen og hans medlevende forståelse for andre, som kammeraterne fremhæver. Det gjorde Rasmus til en værdsat ven og til »typen med ti kælenavne,« som en veninde beskriver det. I klassen blev han dog for det meste kaldt ”Mulle”.

Rasmus var også ofte frisk på bytur, hvor han ifølge vennerne kendte stort set alle, og hvor han sagtens kunne give den gas – især på dansegulvet. Der var dog ingen slinger i valsen, hvis Rasmus havde et møde eller en aftale næste dag. Rasmus mødte altid til tiden og altid velforberedt.

Det er også det billede af Rasmus, der går igen hos kollegaerne i byrådet. I Udvalget for Børn, hvor Rasmus sidder, bliver han kaldt særligt pligtopfyldende og ihærdig, og så er der selvfølgelig hans sociale bevidsthed. Den har været med ham livet igennem beretter Rasmus’ mor. Derfor var det også hårdt at skulle være med til at lukke en række institutioner, som en af de første opgaver i byrådet. Rasmus tog sig derfor god tid til at svare på mails og snakke med de berørte.

For hensynet til andre vejer højt, og selvom Rasmus nu har travlt med studium på Sambas på RUC, og familie og venner også skal passes, føler han sig især forpligtet over for hans arbejde i byrådet og de mange, der har stemt på ham. For som Rasmus selv siger, er han politiker før noget andet.