Hvem er Rasmus?

Jeg er 36 år og genopstiller til kommunalvalget. Denne gang som Venstres borgmesterkandidat. Gennem de sidste 22 år har jeg været aktiv i Venstre og i Venstres Ungdom.

Jeg har været kommunalpolitikker siden mit første valg i 2009, og har primært arbejdet med sociale områder som f.eks. børn og handicappede.

I dag sidder jeg i Økonomiudvalget og er næstformand i både Socialudvalget og Udvalget for Børn og Skole. Derudover har jeg arbejdet massivt med lokal udvikling og integration.

Jeg mener, at politikken skal tilbage i øjenhøjde med en mere social og medmenneskelig tilgang. Udover mit politiske arbejde, har jeg siddet i forskellige bestyrelser, bl.a. gymnasie og kollegiebestyrelser, men også i diverse råd som handicapråd, integrationsråd og udsatteråd.

Derudover bruger jeg lidt tid på træning, badminton og jagt. Jeg er landmandssøn, og i sommerhalvåret bruger jeg det meste af min fritid på en traktor eller en mejetærsker sammen med familien.

Jeg er uddannet Cand. Scient. Adm. (politik og administration) og har i dag en lille konsulentvirksomhed hvor jeg hjælper foreninger og virksomheder med politisk interessevaretagelse. Tidligere har jeg bl.a. været ansat i Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvor jeg hjalp kommuner, frivillige organisationer mv. med integrationsindsatsen. Derudover har jeg arbejdet for Fødevare-, Landsbrugs- og Fiskeriminiser Jacob Jensen.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så tøv ikke, kontakt mig på 72 36 86 30 eller på [email protected]

Holbæk Kommune har brug for en ny retning for børnene – ikke flere panikmøder 💙

Med interesse har jeg fulgt Forældre til børn med særlige behov i Holbæk Kommunes julekalender 🎄🧩 - og den bekræfter, at der er noget helt galt ⚠️.

I valgkampen sagde vi det igen og igen 📣:
Hvis vi vil knække mistrivsel og skolevægring, skal vi hjælpe børnene langt tidligere – og tættere på deres hverdag 👧👦📚.

I dag bliver mange børn nemlig indplaceret for lavt på “indsatstrappen” 🪜, og derfor går sagen næsten automatisk kun én vej: op ad trappen 📈, til tungere og mere indgribende indsatser 🧠🛑 og dermed senere hjælp.
Det er hverken fagligt eller menneskeligt holdbart ❌.

Med Herning-/Sverigesmodellen vil vi vende den logik om 🔄:
➡️ Stærk, hurtig og tværfaglig indsats i starten 💪🤝
➡️ Tæt kontakt i hverdagen 👂👨‍👩‍👧‍👦
➡️ Og dermed mulighed for at gå ned ad indsatstrappen igen, når barnet får det bedre ⬇️🪜💛
Det er sådan, man forebygger skolevægring og mistrivsel – ikke med papirgange og panikmøder i en valgkamp 🗂️🚫🔥.

Derfor arbejder Venstre i Holbæk Kommune for, at Holbæk Kommune nu aktivt tager modellen til sig 💙. Det betyder:

👉 Rådgivere med færre sager 👥📉
👉 PPR, sundhedspleje og pædagoger med fra første bekymring 🧑‍🏫👩‍⚕️🧑‍🏫
👉 Faste tværfaglige møder – samme mennesker, samme retning 🔄🤝
👉 Fokus på fællesskaber, trivsel og læringsmiljøer 🌱🤗🏫
👉 Hurtigere hjælp helt uden ventetid ⚡⏱️
👉 En samlet indsats frem for ti siloer 🧩➡️📘

På sidste udvalgsmøde foreslog jeg, at vi skulle igangsætte arbejdet 📝.
Det blev desværre stemt ned af Socialdemokraterne ❌🌹.

Men børnene kan ikke vente ⏳👶.
Og de har ikke brug for flere tomme løfter og panikmøder i en valgkamp 🗣️🚫🔥.

💙 Vi fortsætter arbejdet for et stærkere barneliv i Holbæk Kommune.
Tidlig indsats. Tæt samarbejde. Og en indsatstrappe, hvor man kan komme ned, ikke kun op 🪜⬇️.

Det er ikke floskler – det er en retning 👉💙.

ET SVÆRT OPSLAG, JEG HÅBEDE IKKE VAR NØDVENDIGT DA VALGKAMPEN BEGYNDTE 😢 “RASMUS DU ER JO SYG”

Jeg har fået nogle kommentarer i løbet af valgkampen, som har gjort mig lidt eftertænksom – men faktisk også lidt ked af det. 🤔

“Rasmus, du kan jo ikke være borgmester – du er jo syg.”
“Kan du overhovedet være borgmester, når du har muskelsvind?”

Det er rigtigt – jeg har muskelsvind.
Men det er kun i mine fingre ✋

Og helt ærligt – er det virkelig mine fingre, der skal afgøre, om jeg kan være borgmester?

Jeg synes, det er et fair spørgsmål, for måske handler det om bekymring.
Men lad mig sige det, som det er:

Selvfølgelig kan jeg være borgmester.
Mine visioner, mit engagement og mit gåpåmod sidder ikke i hænderne – de sidder i hjertet 💙

Jeg kan ikke spille guitar, og det er bøvlet for mig at åbne en sodavand med skruelåg (Harboe er værre end Coca-Cola).
Men heldigvis afgøres valg og beslutninger i kommunalbestyrelsen ikke med sten, saks, papir ✂️🪨📄

Til gengæld kan jeg samle mennesker, lytte, finde løsninger og få ting til at ske – sammen med andre.
Det er dét, der betyder noget.

Når jeg får de spørgsmål, bliver jeg som sagt lidt trist.
For er det sådan, vi ser på mennesker med handicap eller sygdom i vores samfund?
Er det virkelig dér, vi er?
Det håber jeg ikke 🙏

Jeg har muskelsvind – men jeg har også mod, vilje og masser af energi.
Og måske er det netop min erfaring med at kæmpe med og mod noget, der har gjort mig endnu mere optaget af frihed, fællesskab og lige muligheder for alle.

Jeg stiller ikke op for at bevise, at jeg kan – jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at skabe en kommune, hvor vi ser mennesket før systemet.
Hvor det ikke er fingrene, men hjertet 💙 og viljen 💫 der afgør, hvad man kan.

Det kan godt være, du har en helt anden politisk overbevisning end mig.
Men hvis du heller ikke synes, at en sygdom skal afgøre valget – så like 👍 og del 🔁